Populære online spil i 2021

25. marts 2021

Internettet og teknologien spiller efterhånden en så stor rolle, at indflydelsen heraf følger os i alt, vi gør.

Derfor ses der også en stigende tendens i danskernes online spilvaner. Den online tilgængelighed gør det muligt at spille, hvor det passer dig, når det passer dig, og netop dette kan betragtes som en god grund til hvorfor, at dansk spilkultur i høj grad foregår online.

Nogle spil er vi måske blevet introduceret til i fysisk form og har fundet dem interessant for efterfølgende at spille dem online, hvor det typisk er muligt at spille mod andre, både fremmede og bekendte. Det, at man kan spille mod fremmede gør, at man altid har mulighed for at spille og ikke skal vente på, at vennerne har tid.

Mahjong i mange former

Et spil, hvor du både har mulighed for at teste dig selv eller dine venner online, er gennem spillet mahjong. Spillets historie går langt tilbage og er udformet i flere forskellige former, hvoraf nogle af disse er klassisk Mahjong eller Majong Solitaire. Spillet er stadig udbredt i denne højteknologiske tidsalder, som højst sandsynligt kan forklares med, at det er tilgængeligt mange steder på internettet, og spillet lever derfor op til kravene om let tilgængelighed samt et bredt udvalg.

På trods af, at spillet er tilgængeligt online og dermed indeholder et digitalt aspekt, har det også historie tilbage fra 1800-tallet, og afspejler altså dermed to kontraster – et digitalt og moderne aspekt samt et historisk. Det brede udvalg af Mahjong i forskellige versioner kan også forlænge din glæde med spillet, da du har mulighed for at starte med én udgave og udfordre dig selv her. Når du synes, du har opnået dit fulde potentiale i den pågældende udgave, kan du gå videre.

Der er altså gode chancer for, at du kan blive underholdt af Mahjong over en længere periode. Heldigvis findes der mange gratis versioner af online Mahjong, så du har rig mulighed for at afprøve, om det er noget for dig, uden det koster dig noget.

Gratis 7-kabale

Et kortspil mange har stiftet kendskab med i fysisk form er 7-kabale, som også er en af de mest populære former for kabale. 7-kabale giver mulighed for fordybelse enten med dig selv eller en ven, og kortspillet er tilgængeligt mange steder på internettet i gratis online udgaver.

7-kabale og kabaler generelt kan ses som en afslappende aktivitet i forhold til andre spil, da kabalen ideelt set skal udføres alene, uden tidspres og uden noget direkte konkurrencemæssigt element. Selvom 7-kabale er en meget udbredt og populær kabaleform, findes der også samtlige andre heriblandt Skorpionen, Pyramiden og Napoleon, der som oftest også kan findes i gratisudgaver online.

Hvis du ikke tidligere har prøvet at spille 7-kabale, er reglerne heldigvis nemmere og hurtigere at lære, som er vigtigt i dagens Danmark, hvor tid er penge, og det hele derfor gerne skal gå hurtigt. Det tager ikke mere end et par minutter, og som ved mange andre ting gælder det også for 7-kabale –øvelse gør mester! Navnet på kabaleformen 7-kabale kommer af, at kortene fra start placeres i syv rækker på bordet, hvad end dette bord er i digital eller fysisk form.

For hver række gælder det, at det nederste kort er åbnet og de resterende lukket. De kort, som ikke placeres i de syv rækker, lægges i en anden bunke, som der trækkes kort fra under spillet. Over de syv rækker skal du have fire felter til at placere kortene i hver sin kulør samt efter rækkefølge – først esset, dernæst 2’ere og så videre. Netop dette element påpeger hele spillets formål, som er at placere kortene i de fire felter.